Danskerne er klar til at forsvare USA, men forventer ikke noget den anden vej

Danskerne bakker tilsyneladende massivt op om NATOs musketered og er klar til at forsvare andre lande i NATO-samarbejdet. Men Donald Trump i Det Hvide Hus, trusler om annektering og en netop igangsat handelskrig har også fået danskerne til at tvivle på USA som militær alliancepartner. I en ny meningsmåling foretaget af Verian for Berlingske svarer 71 procent af de adspurgte danskere, at de er enten »enige« eller »overvejende enige« i, at NATO-landene – herunder også Danmark – skal forsvare USA militært, hvis amerikanerne skulle blive angrebet. Hele 85 procent af danskerne er »enige« eller »overvejende enige« i, at Danmark skal være med til at forsvare de baltiske lande, hvis de bliver angrebet af Rusland. Det overrasker seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i NATO, Mikkel Runge Olesen. »Det er jo interessant. Det fortæller os, at selvom amerikanerne eller Donald Trump måske har tabt interessen for NATO, så betyder det ikke, at vi i Danmark vil afstå fra at opfylde vores NATO-forpligtelser,« siger Mikkel Runge Olesen. Ifølge ham står det i kontrast til, at blot kun 31 procent af danskerne føler sig betrygget i, at amerikanerne kommer til vores undsætning, hvis Rusland angriber et europæisk land. Hele 49 procent svarer, at de er »overvejende uenige« eller »uenige« i, at USA med Donald Trump i spidsen vil komme Europa til undsætning, hvis Rusland skulle angribe et europæisk land. 20 procent svarer »ved ikke«. Og det er et paradoks, mener Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab på Københavns Universitet. »Man kan spørge sig selv, hvor bange russerne er for NATOs artikel fem, hvis vi ikke engang selv tror på den.« »Med al respekt for Danmark, og danskernes villighed til at forsvare vores allierede, så gør det altså en forskel, om USA hjælper os eller ej,« tilføjer han. Ruslands invasion af Ukraine har betydet, at flere europæiske lande har sat gang i en massiv oprustning, men selvom både Polen og Estland i de senere år faktisk har overhalet amerikanerne på militærudgifter i forhold til BNP, så er amerikanerne fortsat verdens største militær målt på reel militær styrke. Derfor er amerikanerne også afgørende, hvis de europæiske lande skal holde Rusland fra døren, lyder det fra Mikkel Vedby Rasmussen. »USA er mere aktiv i NATO end nogensinde« Spørgsmålet er så, hvorvidt amerikanerne med præsident Trump i spidsen rent faktisk respekterer NATOs princip om én for alle og alle for én. I et nyligt interview med Børsen gav Jake Sullivan, der var national sikkerhedsrådgiver under Joe Bidens tid i Det Hvide Hus, sit bud på netop det. Han tegnede et billede af en præsident, der er let påvirkelig, og for hvem principperne om NATOs musketered ikke fylder ret meget. »Hvis Putin bruger de næste år på at sige, at der er alt muligt i vejen med Estland, og der er nok personer – herunder Elon Musk – som forstærker det budskab omkring præsident Trump, så er jeg faktisk dybt i tvivl om, hvad der vil ske,« lød det fra Sullivan. Senest har den amerikanske præsident indført en række toldsatser på varer fra blandt andre EU-landene. Noget der torsdag, da NATO-alliancens udenrigsministre mødtes i Bruxelles, fik sindene i kog. »Hvis man vil have et stærkt NATO, bør man sikre sig, at der er så meget økonomisk vækst som muligt i NATO-landene. Dem, der etablerede NATO, var enige om, at økonomisk samarbejde ville være godt for hele alliancen,« lød det eksempelvis fra Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide. Det er den tvivl, der nu også kan ses blandt danskerne, mener Mikkel Runge Olesen. For selvom Trumps udenrigsminister, Marco Rubio, i Bruxelles turnerede med budskabet om, at amerikanerne ikke er på vej ud af NATO, så giver danskernes skepsis god mening: »Det har fyldt hele sendefladen, at vi ikke kan være sikre på USA, og det er det, vi nu ser resultatet af,« siger han. Berlingske har foreholdt den amerikanske ambassade i København resultaterne af Verians nye meningsmåling. I et skriftligt svar svarer en talsperson fra ambassaden: »Som udenrigsminister Rubio sagde torsdag, er USA mere aktiv i NATO end nogensinde. Udenrigsministeren understregede desuden, at præsident Trump har gjort det klart, at han støtter NATO, og at vi bliver i NATO,« skriver ambassaden. »Præsident Trump og udenrigsminister Rubio har også gjort det klart, at det er meget mere, vores europæiske allierede kan gøre for at investere i Europas sikkerhed. Vi ønsker stærke og habile allierede i NATO.« En reel frygt – også i regeringen En tidligere meningsmåling fra Verian for Berlingske viste i marts, at 41 procent af danskerne betragter USA som en overvejende eller decideret trussel mod Danmark. Og det er umiddelbart ganske forståeligt, mener Mikkel Runge Olesen. »Vi står over for, at grundstenen i dansk sikkerhedspolitik i 76 år er ved at blive revet væk under fødderne på os,« siger Mikkel Runge Olesen. Ifølge ham er danskernes skepsis over for USA direkte afledt af Donald Trumps genkomst som amerikansk præsident. »Det er mere usikkert, at vi kan regne med amerikanerne nu, end det har været på noget andet tidspunkt i NATOs historie,« siger Mikkel Runge Olesen og tilføjer: »Der er en reel risiko for, at NATO ikke overlever Donald Trumps anden periode som præsident.« En vurdering, som professor i statskundskab på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen, deler. »Men så igen: Man kan også vende om og sige, at 31 procent, der tror, at USA kommer os til undsætning, er højt sat, når vi ser en amerikansk præsident, der truer med at annektere en del af kongeriget,« siger han. Det er imidlertid ikke kun danskerne, for hvem tvivlen har indfundet sig. I de danske regeringskontorer deler man danskernes bekymring for, at amerikanerne svigter deres forpligtelser over for NATO, mener Mikkel Runge Olesen. Statsminister Mette Frederiksen (S) har ellers tidligere sagt, at der ikke må komme så meget som et A4-ark ind mellem USA og Europa. Men i de seneste måneder har tonen ændret sig markant i Statsministeriet. »Jeg kan kun se én vej frem nu, og det er så stærkt et Europa som overhovedet muligt,« lød det fra Mette Frederiksen i februar. Og så sent som torsdag i denne uge adresserede hun amerikanerne direkte på engelsk: En udtalelse, der ifølge Mikkel Runge Olesen viser, hvor dybt tvivlen på det amerikanske engagement i NATO rent faktisk stikker i det danske regeringsapparat. »Det er et stort skridt for regeringen at sige det offentligt, selvom det sikkert er noget, de har tænkt længe bag lukkede døre,« siger han. https://www.berlingske.dk/politik/danskerne-er-klar-til-at-forsvare-usa-men-forventer-ikke-noget-den-anden